Service- og installationstekniker til opgaver i ind- og udland søges!
Har du interesse / erfaring med service- og installationsarbejde, og har du lyst til at arbejde med interne transportsystemer såsom overhængende / gulv baseret conveyor løsninger? Så har du muligheden for at blive en del af en international Conveyor-virksomhed i udvikling, hvor du får spændende opgaver, gode udviklingsmuligheder og dedikerede kollegaer.
Som service- og installationstekniker bliver du en del af vores Service & After Sales team, sammen med andre kollegaer /partnere i ind- og udland.
I vores virksomhed sætter alle en ære i at levere produkter af høj kvalitet til den aftalte tid, der lever op til kundernes ønsker og krav.
Dine arbejdsopgaver vil være:
Installation og indkøring af nye anlæg, her vil du som oftest arbejde som Supervisor
Forebyggende vedligeholdelse og reparation af conveyor-anlæg
Udarbejdelse af servicerapporter
Ombygning af conveyor-anlæg
Uddannelse af vores kunders / partneres vedligeholdelsespersonale
Stillingen er fuldtids, og der må forventes 75-100 rejsedage om året.
Om dig:
Du har en positiv tilgang til hverdagens udfordringer og opgaver. Da vi arbejder med projekter inden for deadlines, lægger vi vægt på, at du tør træffe beslutninger og tager ansvar, samtidig med at du er en holdspiller, der bidrager til et smil på læben og en god arbejdsdag. Det er vigtigt for os, at du kan bevare overblikket, og at du hele tiden har fokus på tid og kvalitet i opgaverne, så vi kan levere verdensklasseløsninger til vores kunder.
Faglige kvalifikationer:
Uddannelse som smed, automekaniker eller lign.
Er kvalitetsbevidst og struktureret
Trives med at arbejde selvstændigt og kan prioritere din tid
Er serviceminded og fleksibel
Taler engelsk og gerne tysk
Vi tilbyder:
Et job i en tværfaglig organisation af dygtige og motiverende kollegaer, hvor teamwork er en selvfølge.
Et variereret og spændende job i en virksomhed, der arbejder sammen med mange forskellige virksomheder worldwide.
Når du ikke er ude på service- og installationsopgaver i ind- og udland, vil du være beskæftiget i produktionen eller montagen på vores adresse i Næstved.
Der vil blive stillet servicebil, mobiltelefon og pc til rådighed. Din løn fastsættes individuelt efter kvalifikationer. Virksomheden tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring.
Stillingen har reference til Jakob H. Larsson, CCO & Partner. Send din ansøgning og CV til jhl@ctas.dk hvor ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob H. Larsson, på telefon +45 40 19 08 17 eller e-mail: jhl@ctas.dk
Conveyor Technique har leveret tekniske løsninger i over 30 år
Siden Conveyor Technique startede tilbage i 1993 har der været vækst i både omsætning og nye markeder med at levere optimale tekniske conveyorløsninger i højeste kvalitet med den velkendte service.
Nyt hoveddomicil
Den 1. juli 2019 flytter Conveyor Technique fra sit nuværende hovedkontor i Næstved, Danmark, til nye lokaler i et andet industriområde i den sydlige del af byen. Conveyor Technique er vokset støt gennem de sidste 25 år og har flyttet flere gange efterhånden som pladsbehovet voksede. I vores nye hoveddomicil vil alle aktiviteter og produktion blive samlet under ét tag. Det vil effktivisere arbejdsgange og gavne både vores medarbejdere og vores forretningsgange betydeligt.
Conveyor Technique gennemgår i øjeblikket en transformationsproces
For at imødekomme vores fremtidige behov har vi ændret vores navn fra Conveyor Teknik til det nye internationale navn Conveyor Technique og præsenterer også vores nye firmalogo og denne nye hjemmeside.
Conveyor Technique er klar til at tilbyde skræddersyede transportørløsninger globalt til gavn for både nye og eksisterende kunder – vi går videre…
Ny Jet transportør JC700
Den nye Jet Conveyor bruges til at transportere produkter fra en etage og til en anden og fortsætte transportlinien. Der er et centralt kontroldisplay på siden af JC700 transport, der viser transportdata på en grafisk overskuelig måde og to mindre paneler på hvert etage, hvorfra transportøren kan betjenes. Vi har implementeret en simpel og effektiv trip-wire nødstopmekanisme for at forhindre skader. Kvalitets komponenter som sensorer og pneumatiske dele leveres af anerkendte firmaer som SEW, Festo og Siemens. Jet Conveyor kan emnerne transporteres i op til 4 meter pr. minut, og den maksimale vægt af enkeltprodukt er 120 kilo.
Conveyor Technique A/S · Danmark · Telefon +45 5573 3400 · sales@ctas.dk